EN GAVE FRA OS
TIL JERES KUNDER
Tak, fordi du scannede QR-koden på din gave fra Little Beacon.
Her kommer en lille overraskelse mere.
I starten af 2025 lancerer Little Beacon et nyt modul. Et modul, der har fokus på handel. Et modul, der gør det nemmere for dine kunder at sælge varer – og holde styr på alle data – på én og samme tid.
Vores mPOS-løsning (den mobile POS) var en kærkommen løsning for mange virksomheder. At kunne bevæge sig frit rundt med en mobil enhed og tage imod ordrer på farten – uanset hvor det måtte være – har givet virksomheder friheden til at fokusere på deres leverancer, servicere kunder og sælge varer, og mindre på det administrative bøvl, som nogle gange følger med.
Nu tager vi skridtet videre, og vi tager et step op. Vi lancerer en handelsløsning, et modul, en Point-of-Sale-løsning (POS), som taler samme sprog som dit økonomisystem.
Når du sælger en vare direkte på din POS, kan du se hele miseren med det samme i dit økonomisystem. Og når du opdaterer prisen på en vare i dit økonomisystem, fremgår den nye pris straks i din POS.
Sagt med andre ord: Nu er der endelig hul igennem, dine systemer snakker sammen (i samme sprog), og alle data er opdateret på tværs af dine systemer. Vores POS-løsning kan bruges sammen med vores mPOS og vores kiosk-løsning, selvfølgelig.
Det er smart, og det er netop, hvad mange små handelsvirksomheder har brug for. Én løsning, som binder det hele sammen. Vi glæder os allerede til at fortælle mere om det i det nye år.
Kunne dette være noget for dig?
Om Little Beacon
Little Beacon er en af Danmarks førende virksomheder inden for apps til ERP-løsninger. Du finder os i hjertet af Odense, og du er altid velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en snak om, hvad vi kan gøre for din virksomhed.
Vi sidder 15 mand på kontoret, som alle har en passion for og en forståelse af digitalisering. Vi går på arbejde for at binde enderne sammen, så enhederne kan mødes: mobil, scanner, touch, tablet. Ja, hele vejen rundt, så vores kunder får en nemmere hverdag, uanset hvad de arbejder med.
Little Beacon blev stiftet i 2007 af Christer Jensen og er i dag et dansk partnerdrevet appbureau, der fokuserer på digitalisering af arbejdsprocesser og samspillet mellem apps og virksomhedernes økonomisystemer. Hos Little Beacon har vi over den seneste årrække samlet et helt igennem faktisk hold af kompetente personer, der hver dag stræber efter at skabe de bedste løsninger for vores kunder.